Videnscenter

"Low Arousal” - Nervesystemet

Low Arousal er en ikke voldelig og konfliktnedtrappende metodisk tilgang til mennesker i affekt – en pædagogik hvor nøgleordet er at bevare roen og undgå konfrontationer, via sit eget og barnets/den unges nervesystem. Mestring i at aflede og nedtone problemskabende adfærd samt konflikter.

I Low Arousal er målet at bevare kontrol følelsesmæssigt, i tilspidsede situationer med sit barn.

Kommunikationen er primært nonverbal, så det er afgørende at være opmærksom på de nonverbale signaler vi sender, når vi står over for et barn i høj arousal. Et eksempel på Low Arousal-tilgang er at opretholde fysisk afstand, træde et skridt tilbage i stedet for at træde frem mod barnet/den unge. Undgå berøring og direkte øjenkontakt i konflikten, samt have en rolig stemmeføring og kropssprog.

Essensen af Low Arousal er, at ro smitter og kan bidrage til at skabe en mere harmonisk situation.

Den oprindelige intention med Low Arousal var at håndtere problemskabende adfærd hos personer inden for autismespektret.

Vi vil i forløbet arbejde med strategier og skriveøvelser, der får os som forældre til at kunne mestre dette på et kærligt og bevidst plan.

P.D.A (samt andre diagnoser)

PDA står forPathological Demand Avoidance og oversættes på dansk til

”ekstrem kravundgående adfærd”.

Det er ikke en diagnose, men en særlig profil som man især ser hos personer med en autisme- og/eller angst/diagnose. For personer med PDA gælder også, at der ofte ses relativt gode sociale og kommunikative kompetencer.

I mit arbejde i feltet i 20+ år,

har jeg ofte mødt børn og unge med autisme, der afviser og har svært ved at honorere krav.

Men når vi har at gøre med et barn med en PDA-profil, er der tale om kravundgåelse i ekstremgrad.

Sondringen mellem ’almindelig kravundgåelse’ og ’ekstrem kravundgåelse’ er uklar i den nuværende litteratur om PDA, hvilket også kan forklare noget af den begrebsforvirring, der knytter sig til PDA-begrebet.

PDA og angst er uløseligt forbundet med hinanden. Børn og unge med en PDA-profil er præget af en høj grad af angst, og derfor har de sværere ved at honorere krav, end man ser ved generel autisme.

Man taler om PDA som et angstdrevet behov for kontrol. Det betyder, at børn og unge med PDA undgår enhver form for krav og forventninger, da det udløser deres angst for ikke at være i kontrol.

Deres adfærd bliver som regel opfattet/misforstået som uopdragent, kontrært og manipulerende. I virkeligheden er der en intens grad af angst på spil, som styrer barnet eller den unge, men som oftest ikke er synlig for det omgivende netværk.

PDA er en profilbeskrivelse, der især ses hos børn og unge med en autismediagnose.

• PDA er 1:1 forbundet med angst.
• Mange med autisme oplever kravundgående adfærd, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som PDA.

Vi vil i forløbet arbejde med PDA´ens strukturer, og konkrete tilgange, der nedtoner stressen i barnet. Dette vil give et helt anderledes og kærlig forståelse af dit barns pespektiv samt handlinger.

Traumer og selvbillede i familien

I mange familier generelt, men specielt i familier med børn og unge med diagnoser, ligger der mange hårde samt svære og ubearbejdede

oplevelser i familien samt personligt.

Hvad er et traume?

Et traume kan man beskrive som et psykologisk sår, som man har pådraget sig på grund af en ubehagelig begivenhed. Traumet kan gøre ondt i lang tid – selv efter hændelsen.

De hændelser, som kan føre til et traume, er forskellige fra person til person. Oftest vil det at opleve eller være vidne til en situation, hvor ens eget liv eller andres liv er i fare, medføre stress, følelsen af frygt og hjælpeløshed.

Om en hændelse bliver til et traume, afhænger af flere forskellige faktorer; bl.a. kulturelle/sociale forhold, dit køn og din alder. Dette betyder, at selv ufarlige hændelser af visse mennesker kan opleves som traumatiserende, mens den selvsamme hændelse ikke ville have nogen nævneværdig effekt på andre mennesker.

Et traume er altså afhængig af den subjektive opfattelse af selve episoden.

Hvad er et selvbillede?

et menneskes opfattelse af sig selv, sit udseende, sine evner, sine handlinger, sine relationer til andre mennesker, osv.

Der vil i forløbet " Vejen til kærlig forandring i familien", blive arbejdet med både traumer samt selvbillede, via video, tekst, skriveøvelser samt ugentlige video-opkald.

Du vil i forløbet få indsigt i og viden omkring, hvorfor det er transformerende for dig og dit barn, at få arbejdet med eventuelle personlige og familiemæssige traumer samt dit selvbillede individuelt.

Mentalisering

Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv.

Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd.

Dette giver en fornemmelse af kontrol og selvbevidsthed. Mentalisering hænger tæt sammen med evnen til at regulere følelser.

At mentalisere har i sig selv en affektregulerende funktion.

I forhold til børn og unge med diagnoser, er det ekstra vigtigt at kunne skifte perspektiv hurtigt, mellem forældre og barn. Derudover er det vigtigt at tilegne sig redskaber og teknikker i praksis, så man kan lære at mentaliserer sammen med barnet eller den unge. Dette vil man lære i forløbet "Vejen til kærlig forandring i familien".

Du vil  i forløbet lære vigtigheden af, at have "sind på sinde, og hvordan du mestrer at mentaliserer med dit unikke barn.

Struktur og potentiale(r) i barnet

Når man arbejder med børn og unge på autismespektrum (ASF), kan specifikke strategier og strukturer være afgørende for at støtte deres udvikling og trivsel. Dette må altid gøres ud fra et kærligt samt ressource-fokuseret perspektiv, ind i det enkelte barns potentialer.
Herunder samt i modulet, tager vi udgangspunkt i "KRAP", v. Peter Storgaard, psykolog.

Kognitiv

Kognitionspsykologien stiller os skarpe på tænkningen hos os selv og andre. Ethvert menneske oplever virkeligheden på sin helt egen måde – formet af de tanker og følelser man får i situationen. Vi arbejder med at forstå tænkning, og med at skabe udvikling i tænkning. Vi forholder os til den enkeltes kognitive funktionsniveau, og har dette som afsæt for måden vi agerer på.

Ressource-fokuseret

Ressourcerne er i fokus, da KRAP er inspireret af den positive psykologi. Udgangspunktet i KRAP er, at alle har ressourcer, og at vi som mennesker gør det bedste, vi kan – hvis de rette forudsætninger er til stede.

Vi motiveres af positive forventninger og succesoplevelser, og vi har alle en medfødt iboende drift til at udvikle os.

Anerkendelse

Anerkendelsen, som er det vigtigste element i KRAP, indebærer, at man forsøger at tage det andet menneskes perspektiv. Vi forholder os nysgerrigt og undersøgende på behov og grundvilkår, og vi forsøger at tænke anerkendelsen ind på flest mulige områder. Fx anerkendelse i vores dokumentation, i vores italesættelse og vigtigst af alt, i måden hvorpå vi tænker om det andet menneske og dets intentioner.

Pædagogik

Pædagogikkens kerneområde vil være at samle ovenstående i praksis. KRAP handler om skabe forudsætninger for udvikling og trivsel ud fra en anerkendende og ressource-fokuseret tilgang, hvor udgangspunktet er menneskets oplevelse og tænkning.

Vi vil i modulet arbejde med iboende potentialer i dit barn,- samt med ydre og indre struktur, der vil hjælpe og stressreducerer dit barns sind og derved trivsel.

Selvkærlighed i forældrerollen

"At elske sig selv som forælder er ikke blot en gave til dig selv, men også til dit barn"
citat Lars Nielsen

Selvkærlighed handler om at have en positiv og accepterende holdning til sig selv. Det indebærer at værdsætte sine egne værdier, behov og grænser. Her er nogle centrale punkter om selvkærlighed:

1. Accept: At anerkende og acceptere både styrker og svagheder uden selvfordømmelse.

2. Pleje: At tage sig tid til at passe på sig selv mentalt, fysisk og følelsesmæssigt.

3. Grænser: At sætte sunde grænser og sige nej, når det er nødvendigt for ens velvære.

4. Positivt selvbillede: At arbejde på et positivt selvbillede og udfordre negative tanker om sig selv.

5. Selvrefleksion: At forstå sine behov og ønsker, og tage skridt til at opfylde dem.
   
   

Selvkærlighed er en vigtig del af personlig udvikling og vil føre til bedre relationer og øget livskvalitet.

I modulet vil der blive arbejdet med nye perspektiver, i forhold til vigtigheden af selvkærlighed i forældrerollen.

 < Sam Horace," Nemo dat quod non habet" = Ingen kan give det de ikke selv har.